Complyo er lavet, fordi de fleste GDPR-løsninger er bygget til virksomheder med en compliance-afdeling. Det har en malermester med fire ansatte ikke, og han har heller ikke 2.500 kroner om måneden til software, han ikke forstår.
Værktøjet gør én ting: det giver dig den dokumentation, reglerne kræver, og holder den opdateret. Ikke et dashboard med tredive moduler. Dokumenterne, et overblik over hvad du mangler, og en påmindelse om et år.
Dokumenterne bygges af faste skabeloner, ikke af en sprogmodel, der finder på teksten undervejs. Databehandleraftalen er Datatilsynets egne standardkontraktsbestemmelser, brugt uændret. Resten er skrevet ud fra databeskyttelsesforordningen og Datatilsynets vejledninger.
Complyo er bygget og drives af Tobias Christrup fra København. Der er ingen call center og ingen salgsafdeling — skriver du, er det mig, der svarer.
Complyo er ikke advokat og yder ikke juridisk rådgivning. Værktøjet hjælper med at udarbejde og vedligeholde den dokumentation, reglerne kræver, ud fra de oplysninger, du selv angiver. Har I en kompliceret sag — store mængder følsomme oplysninger, en konkret tvist eller et tilsyn i gang — skal I tale med en advokat, og det siger jeg hellere end at sælge jer et abonnement.